Min Rottweiler

Jeg har fulgt med i de forskellige dyreinternaters afsætning af dyr. Andre der sælger dyr især hunde er løbet over ende, der er ingen hunde til salg nogen steder, trods der normalt altid er en hund at finde.
Jeg har kigget lidt da jeg måske skulle have en hund igen, men det er meget arbejde og man er jo ikke helt ny og fit for fight længere.

Jeg har tjekket de forskellige internater, der er slet ingen internater der har flere hunde og der er reduceret en del i kattene. Nu er det en tid hvor vi går hjemme, Covid-19 har holdt os fanget i en umenneskelig situation
Alle de dyr der nu er ude hos alle de familier der går hjemme og har oceaner af tid og virkelig tror de kan bruge tid med deres dyr, det er fint, men hvad sker der når der bliver åbnet op og hr. og fru. Danmark skal til at arbejde og børnene skal i skole og uddannelse institutionerne igen tager de unge ind! Hvad skal der så blive af alle de dyr? De vil være i vejen for den travle hverdag ? Selv børnene er nogen steder blevet et problem, hvad skal vi stille op med dem, vi er vænnet til at systemet passer og opdrager børnene, nu står du pludselig og har børn, hvor kom de lige fra? Mange børn er desværre bare “statussymbol” Det ser jo godt ud udadtil at have børn, så tror omgivelserne det er den rene idylliske kernefamilie, men når det kommer til stykket, er der ikke mange der virkelig ønsker deres børn og kan tage sig af dem hele vejen gennem deres opvækst, det ses jo tydeligt med alle de utilpassede unge der er i dag, ikke at forglemme ADHD som de kalder det fordi børn har ild i røven, for at sige det på jysk. Jeg var og er en af dem der ikke kan sidde stille, fanger tingene ikke min interesse kan jeg ikke sidde med det og finder hurtigt noget andet, selv i skolen kedede jeg mig, der var ingen udfordringer. Så deraf kommer vi så til det ømme punkt, i dagens Danmark er det “Karrieren” skal passes først og fremmest ! Så kan børn og dyr blive sat i kø til der bliver tid !

Jeg er desværre af den opfattelse, 90% af de dyr kommer tilbage på internaterne eller bliver efterladt et eller andet sted, det vil oversvømme internaterne med misrøgtede dyr, bare fordi i nogle mennesker skulle have jeres unger underholdt da de pludselig var i vejen, nu hvor institutionerne ikke kunne passe dem for jer, jeres små statussymboler var pludselig en plage, der skulle underholdes uden i skulle bruge tid på det, for jeres karriere kommer jo først, så køber man da bare et dyr til ungerne !

Jeg er ikke i tvivl om jeg ikke bliver populær af denne skrivelse, jeg frygter bare det er hvad der sker, og jeg kan jo både se og høre i medierne hvor svært der er at have børn rendende omkring når man skal passe et karrierejob hjemmefra.

Jeg sidder selv hjemme det meste af tiden og arbejder, jeg har lige mistet min Rottweiler den 28. dec. 2020, jeg har haft ham i 13 år, jeg fik ham da han var 8 uger gammel, så det er en sorg uden lige, det er jo et elsket familiemedlem, han var der bare altid, lige ved siden af mig.

Jeg har nu besluttet at jeg skal ikke have hund igen, jeg har ikke overskud til at opdrage en hund, både konen og jeg har nogle helbredsproblemer at slås med og jeg er folkepensionist, der er lønne jo ikke for stor, så vi blev enige om at vi ikke skulle risikere at måtte gå den tunge vej, hvis det skulle ske den næste hund også blev syg, det er enormt dyrt, min Rottweiler havde Diabetes og skulle have insulin 2 x daglig og specialfoder, det koster ca. 2000 kr. hver måneden og så kommer der godbidder ved siden af, der skal jo være noget at belønne hunden med.

Scroll til toppen